Angstens cyklus
Alle mennesker oplever naturligt grader af frygt, når vi udsættes for noget farligt eller møder ukendt land. Frygt er knyttet til noget konkret og bringer os til at handle, hvor angst derimod er mere diffus og lammende.
Angstreaktioner kan skabe en angst for angsten. Alene tanken om ubehaget, kan få dig til at undgå mennesker, steder eller situationer af frygt for at reaktionen gentages. Undvigelsen medvirker til, at holde angsten i live og en negativ spiral holdes igang. Du oplever måske, at fastfryse i situationer og ikke kan få dig udtrykt eller at du reagerer, når du bliver alene. Du mærker kroppen reagerer med hjertebanken, åndenød, føler en stor uro og impuls til at komme væk. Tankerne kan myldre, du oplever at du har svært ved at styre dem og flytte dit fokus til noget andet.
Måske oplever du modsat, at du reagerer i selve situationen med en uhensigtsmæssig vrede og efterfølgende føler dig drænet og udmattet.
Tilstande af angst
Tilstande af angst kan være af fobisk, panisk eller generaliseret karakter og reaktionerne aftager gradvist mange gange væk fra kontekst eller over tid. Det kan også optræde vedvarende efter meget svære eller længerevarende belastende hændelser. Med det sagt så er det vidt forskelligt fra person til person, hvordan angst opleves.
Angst kan handle om katastrofetanker, frygten for at være eller blive syg, for at dø eller at mennesker der står dig nær pludselig bliver syge og forsvinder. Det kan også handle om angst knyttet til konkrete ting, som fx at flyve eller gå over en bro. Angst kan også handle om mere diffuse ting, du måske ikke har ord for, du mærker bare at din krop reagerer.
Angstens fysiske tegn
Åndenød eller hyperventilation
Rysten
Svedeture
Hjertebanken
Trykken for brystet
Svimmelhed
Spændinger eller sitren i kroppen
Kvalme
Angstens psykiske tegn
Tankemylder
Indre uro
Hyperopmærksomhed
Uvirkelighedsfølelse
Hukommelsesproblemer
Angst for at miste kontrollen
Angst for at dø
Søvnløshed
Træthed
Tvangshandlinger
Hjælp ud af angst
Psykoterapi kan hjælpe dig med at lære din angst at kende og finde veje til at skabe mere ro. Sammen kan undersøge på, hvornår det opstår og hvordan du oplever, at det begrænser dig aktuelt. Vi kan tale om, hvilke tanker der er medvirkende til at vedligeholde din angst og hvilke følelser og kropslige fornemmelser, du kan opleve. Afstemt dit tempo kan vi rette opmærksomheden på, hvordan at du bedre rummer dine tanker og følelser og hvordan du kan hjælpe din krop til større afspænding og mere ro.