Emotionelt omsorgssvigt
Set udefra ses det ikke, at du skulle have manglet noget. Du kommer fra et pænt og ordentligt hjem, hvor der har været faste rytmer og aktiviteter, en fin økonomi, ferier, forældre der har været i arbejde og haft et godt netværk. Det til trods rumsterer en følelse af, ikke at finde sig til rette i dig selv, en undren over dine reaktioner og måske skamfuldhed over, hvorfor du ikke føler dig i balance.
Det handler her ikke om manglen på rammer eller hvad der er blevet sagt eller gjort, men om en anden og mere usynlig form for svigt; Følelser og tanker der ikke har været responderet på, som kan efterlade følelsen af at være forkert og alene.
Hvis vi gentagent som barn oplever, at vores tanker og følelser ikke har plads og gyldighed, kan vi komme til, at se os selv som uelskelige og forkerte. I vores naturlige behov for at høre til, gør børn sig umage med at tilpasse sig, i håbet om at forældrene vil udvise kærlighed og nærhed. For at få noget der minder om nærhed, kan vi indtage særlige roller og mønstre. Når vi først har udviklet disse for at indgå i relation med andre, tages det med ind i voksenlivet. Mønstrene gør det svært at forestille sig, at det man har at byde på, uden præstation og anstrengelse, kunne være nok. Nogle tror at de skal arbejde hårdt hele tiden. Andre være opsøgende, tage ansvar for andre eller altid være til hjælp for at bevare sine relationer.
Mennesker som har oplevet emotionelle svigt, kan have svært ved at tro på, at andre mennesker kunne ønske at være sammen med dem, blot for den de er og er blevet sårbare overfor alene tanken om, at blive afvist eller forladt.
Hvad er emotionelt svigt?
Listen her er blot eksempler på, hvordan emotionelt omsorgssvigt kan være kommet til udtryk eller hvordan følgerne heraf kan opleves. Måske oplever du nu at føle at have mistet dig selv og ikke kan identificere dig længere i noget omkring dig. Du oplever, at du kan agere og handle på ydre krav, måske endda til ug via dit arbejde, men har rigtigt svært ved at finde ro i bare at være.
​
​
Ubevidst klynger du dig måske til håbet om, at hvis bare du kæmper længe nok, presser dig selv og gør dig endnu mere umage, så vil andre mennesker og verden omkring dig ændres. Ligesom du som barn håbede, at dine forældre ville gøre.
Tegn på emotionelt omsorgssvigt
Har ikke følt dig set og hørt
Stod alene med dine følelser
Mors/fars humør dominerede
Har oplevet andre favoriseret
Selv har skulle "blive god igen"
Omtalt som "tyndhudet"
Føler ansvar for stemningen
Oversamarbejder og pleaser
Har svært ved grænsesætning
Utryg og garantisøgende
Føler angst for at blive forladt
Føler skyld og skam
Sjældent føler at være "nok"
Senfølger af emotionelle svigt
Hvis du har disse svigt med dig, kan det være genkendeligt, at de følelser der sjældent eller måske slet ikke, havde plads for dig, havde stor plads for den ene af dine forældre eller dem begge. Der kan have været en forventning om, at du skulle rumme alt dette og har samtidig oplevet, at de har være særdeles sensitive overfor kritik og ansvarstagen selv.
Måske oplever du, at du idag indgår i venskaber eller et parforhold, hvor dem samme eller lignende adfærd er i spil mellem jer. Dysfunktionelle relationer søger symbiose, ikke emotionel nærhed. Når relationer fastholdes mere af frygten for at blive forladt end af kærlighed, fastholdes følelsen af at være alene og det kan være en vigtig brik i at forstå, hvorfor du føler som du gør
Dysfunktionelle relationer søger symbiose,
ikke emotionel nærhed.
At finde dig selv
Netop fordi at denne form for svigt, foregår på en usynlig og subtil måde, kan det dels være svært at få øje på og også være smertefuldt at erkende, at det har fundet sted. Det kan synes ufremkommelig, når det er uvant og utrænet, at mærke sig selv, tale om sine oplevelser og følelser og begynde at finde det, der er dine ord for, hvad du har oplevet og hvordan at det har været for dig.
​
Det kan være meget vanskeligt på egen hånd, at bryde med de uhensigtsmæssige automatiserede mønstre der er fuldt med og måske afslutte usunde relationer. Det er en langsommelig proces som forståeligt også vil rumme ubehag og som kræver både tid og vedholdenhed. Psykoterapien kan hjælpe dig med at lære dig selv bedre at kende, opbygge et stærkere fundament af selvindsigt og følelsesmæssig selvkærlig forståelse. Det er en hjælp til at skabe en mere autentisk væren som hele dig og til at være den du ér sammen med andre.