Stress og udbrændthed
Stress er en reaktion på, at noget ydre belaster os og kan ramme alle. Når tempoet er højt, kan bremselængden være lang og pludselig tvinges vi i knæ. Måske er du dén, der altid har ja-hatten på, får ting til at ske og stiller dig til rådighed med råd, hjælp og omsorg for andre.
Hvad er stress?
Som med alle andre tilstande er det helt individuelt, hvordan stress opleves. Stress har mange ligheder med angst ved, at mange af de reaktioner vi kan mærke, psykisk som fysisk, kommer fra samme responssystem i kroppen.
Stress adskiller sig fra angst ved, at det er en reaktion på et aktuelt ydre pres og ved at reaktionerne ikke aftager, når du er væk fra situationen. F.eks. når du er taget hjem fra arbejde, hvor følelsen af at være bagud, tanken om at du "burde eller skulle kunne klare det" og altid have styr på tingene, fortsat giver ekko i psyke og krop.
Når vi udsættes for kortvarigt stress og pres i en afgrænset situation, mærker de fleste en række fysiske og psykiske reaktioner, der gør os i stand til, at yde noget ekstra i en periode. De langvarige stressreaktioner opstår, når der kontinuerligt bliver ubalance imellem de krav der stilles og de ressourcer du har og kan føre til udbrændthed. Det kan handle om, at du har svært ved, at få dig afgrænset og sagt både til og fra, et mønster der kræver opmærksomhed og hjælp at bryde.
Fysiske tegn på stress
Hjertebanken
Hovedpine
Trykken for brystet
Svimmelhed
Mavepine
Uro eller sitren i kroppen
Kvalme
Vægttab eller vægtøgning
Ændringer i hørelse eller syn
Hududslæt
Psykiske tegn på stress
Humørsvingninger
Koncentrationsbesvær
Hukommelsesproblemer
Søvnløshed
Manglende energi
Grådlabilitet
Isolations tildens
Nedtrykthed
Angst

Hjælp ud af stress
I samtaleterapien kan vi sammen undersøge på, hvilke ubalancer du oplever og hvordan ydre og indre krav matcher dine ressourcer og værdier. Som psykoterapeut kan jeg hjælpe dig med at undersøge, hvorfor det høje tempo opstår og hvilke signaler det er, at du kommer til at overhøre. I psykoterapien arbejder vi med, at du kommer i bedre kontakt med dét, der grundlæggende er vigtigst for dig og finde en vej, hvor der er større balance mellem det du skal, kan og ønsker i dit liv.