top of page

Tilknytningsmønstre

Tilknytningsmønstre er skabt på baggrund af vores tidligste erfaringer med følelsesmæssige kontakt med vores forældre og bliver en slags indre model for, hvordan at vi indgår i relationer.

Hvad er et tilknytningsmønster?

Psykolog, psykiater og psykoanalytiker John Bowlby forskede i følelsesmæssige bånd mellem barn og forældre samt hvordan at betydningen heraf, har indvirkning på vores adfærd og i de dynamikker vi indgår i gennem livet. Senere har udviklingspsykolog Mary Ainsworth inddelt tilknytningen i fire mønstre; tryg, utryg ambivalent, utryg undgående og desorganiseret.

 

 

Uanset hvilket tilknytningsmønster vi har, viser det vores forskellige måder at søge tryghed på og nogle ofte modsætningsfyldte behov for nærhed og distance. Det handler ikke om, at være rigtig eller forkert. Mønstrene træder frem, når vi følelsesmæssigt bliver presset og påvirker dynamikken i vores relationer.

 

 

Du kan se en oversigt over, hvad der er kendetegnende for de enkelte mønstre som barn og voksen. Måske genkender du dig selv i flere af dem. Ofte har vi ikke et rent det ene eller andet, men har træk fra flere. Min tilgang er derfor at tale om grader af tilknytning fra overvejende tryg til utryg.

Tilknytningsmønstre

Tilknytning, parforhold og konfliktmønstre

Når utrygge tilknytningsmønstre er i spil, er parforholdet ikke nødvendigvis mindre stabilt eller langvarigt. Nogle gange tvært imod. På godt og ondt.​ Modsætninger kan rumme stor tiltrækningskraft og styrke når forskelligheder forstås og rummes, men over tid vil de også kunne udfordre, skabe afstand og konflikt eller udvikle sig krænkende.

 

 

Den ene parts tilknytningsadfærd, det vil sige måde at søge tryghed på, vækker tilknytningsreaktioner fra den anden. Mange par vil derfor kunne genkende at havne i den samme type af konflikt gang på gang, hvor de hver især indtager en foretrukket position. Her er eksempler på typiske konfliktmønstre.

Over tid kan der ske ændringer i, hvilke positioner man indtager, når der opstår konflikt. Den part der i udgangspunktet f.eks. var tilbagetrækkende, kan skifte til at være den opsøgende, fordi at tilknytningsadfærden aktiveres ved at den anden pludselig trækker sig og bliver passiv. Andre konfliktmønstre kan være traumebundne, hvor der vil være en meget høj grad af ængstelse og tilbagetrækning samt mange skift imellem hvilke positioner der tages.

 

Uanset hvilke konfliktmønstre der er i spil, er det mønsteret der er modstanderen i et parforhold eller relation og ikke den anden. Vores iboende stærke behov for tryghed, kan gøre det meget svært selv at bryde mønstret eller måske at skulle afslutte et forhold eller relation, der ikke er sund at være i. Psykoterapien kan her være en hjælp.

Tilknytningsmønstre

Kan man ændre et tilknytningsmønster?


Det er ingen let manøvre, at ændre på dét, der grundlæggende har været måden, at søge sikkerhed og tryghed på. Vi har gode grunde til, at reagere som vi gør og trods at det kan volde besvær, konflikter og fratage mange muligheder gennem livet, står behovet for tryghed altid forrest.

 

 

Psykoterapien er et fortroligt rum til at arbejde med de tilknytningsreaktioner, der volder problemer, undersøge og forstå, hvad de kommer af og hvad der kan være medvirkende til, at de vedligeholdes. Psykoterapien skaber nye erfaringer med at udtrykke tanker og følelser i trygge omgivelser og vil med vedholdenhed over tid, gøre det muligt at tilegne et mere trygt og balanceret mønster.

bottom of page