Tilknytningsmønstre
Tilknytningsmønstre er skabt på baggrund af vores tidligste erfaringer med følelsesmæssige kontakt med vores forældre og bliver en slags indre model for, hvordan at vi indgår i relationer.
Psykolog, psykiater og psykoanalytiker John Bowlby forskede i følelsesmæssige bånd mellem barn og forældre samt hvordan at betydningen heraf, har indvirkning på vores adfærd og i de dynamikker vi indgår igennem livet. Senere har udviklingspsykolog Mary Ainsworth inddelt tilknytningen i fire mønstre; tryg, utryg ambivalent, utryg undgående og desorganiseret.
Tilknytning er ikke udelukkende defineret eller låst af vores opvækst. Den påvirkes og udvikles også af de andre nære relationer vi har eller får hele livet igennem som f.eks. bedsteforældre, en nabo, en lærer eller pædagog, venskaber og senere vores partner.
Uanset hvilket tilknytningsmønster vi har, afspejler det vores forskellige måder at søge tryghed på samt behov for nærhed og distance. Det handler ikke om at være rigtig eller forkert. Mønstrene træder tydeligt frem, når vi bliver følelsesmæssigt pressede og påvirker dynamikken i vores relationer.
Graden af angst og undgåelse, som illustreret nedenfor, kan være en hjælpsom indsigt til større forståelse af, hvordan dimensionerne indvirker på og adskiller vores eget mønster fra andres.
TRYG TILKNYTNING
Lav grad af både angst og undgåelse
Hvis vi er opsøgende efter andre mennesker, stoler på at de vil os det godt og graden af angst er lav, er tilknytningen sandsynligvis tryg. Nærhed og sårbarhed opleves ikke som truende og der gives og søges støtte nært omkring os. Følelser kan udtrykkes og reguleres, selvværdet er sundt og den trygt tilknyttede har et afbalanceret selvbillede af både svagheder og styrker. Verden mødes med tillid, empati og positive forventninger og i konflikter søges konstruktive løsninger.
AMBIVALENT TILKNYTNING
Høj grad af angst og lav grad af undgåelse
Når tilliden til at andre mennesker ægte vil os det godt, er lav, kan ængstelighed styre behovet for bekræftelse og garantier fra andre. Ambivalent tilknyttede er ofte meget opsøgende, fordi frygten for at blive forladt eller afvist er underliggende. Behovet for at mærke nærhed er stor, samtidigt med at usikkerhed om relationens stabilitet skaber bekymring, så ro skal findes sammen med andre. Ambivalente indgår ofte store kompromisser, udglatter og har svært ved sætte sunde grænser. Trusler og frygt kan overdrives for at vække omsorg, hvilket kan medføre overinvolvering eller omklamring af nære relationer.
UNDGÅENDE TILKNYTNING
Lav grad angst og høj grad af undgåelse
Ved undgående tilknytning er angsten lav, men undgåelsen høj. Undgående tilknyttede ønsker ofte at klare tingene selv, afviser hjælp og fremstår udadtil som meget stærke og uafhængige. Bekymringer eller behovet for trøst bliver bagatelliseret og undgående kan have svært ved at sætte ord på følelser. Opmærksomhed og omsorg fra andre, kan opleves som pres eller intimidering og undgående tilknyttede har tendens til at trække sig, for at undgå konflikter og foretrækker at søge ro alene.
DESORGANISERET TILKNYTNING
Høj grad af både angst og undgåelse
Når både nærhed og distance til andre mennesker, skaber høje grader angst, kan tilknytningen være desorganiseret. Nære relationer præges af et indre dilemma, hvor længslen efter nærhed er til stede, samtidig med at den frygtes. Dette kan medføre til pludselige skift mellem kontakt, afvisning og utilgængelighed. Ubearbejdede traumer kan gøre det svært at involvere sig samtidig med at angsten for at være alene, kan være høj. Under følelsesmæssig belastning kan en oplevelse af at “falde ud", midlertidige svigt i opmærksomheden eller dissociation opstå. Mistillid til andre og vanskeligheder med at selvregulere medfører, at kontakten opleves som uforudsigelig, intens eller kaotisk, hvor den desorganiserede tilknyttede kan fremstå bombastisk, ligeglad eller kontrollerende i sin adfærd.
Nedenfor er en oversigt over, hvad der kan kendetegne de enkelte mønstre som barn og som voksen. Vi har ofte ikke rent det ene eller andet, men træk som gør, at flere af dem kan være genkendelige.
De 4 tilknytningsmønstre
Tilknytning som barn og voksen
Tilknytning, parforhold og konfliktmønstre
Indsigt og forståelse af ens eget samt partnerens tilknytningsmønster, kan hjælpe med at forbedre kommunikationen og styrke forbundetheden i parforholdet. Mønstrene er sigende for, hvordan dynamikken kan udspille sig, når vi er under følelsesmæssigt pres samt hvilke individuelle behov for nærhed og distance vi har. Når utrygge tilknytningsmønstre er i spil, er parforholdet ikke nødvendigvis mindre stabilt eller langvarigt. Nogle gange tvært imod. På godt og ondt. Modsætninger kan rumme stor tiltrækningskraft og styrke, når forskelligheder forstås og rummes, men over tid vil de også kunne udfordre, skabe afstand og konflikt eller udvikle sig krænkende.
Grundlaget for at et parforhold er og forbliver trygt, nært og intimt handler om, hvor tilgængelige, responsive og engagerede vi er. Når vi mangler ét eller flere af disse dele, kan vores tilknytningsadfærd trigges, fordi vi bliver utrygge. Det betyder, at når vi mærker tvivl om, at den anden er der for os, så protesterer vi. Enten ved at vi presser på, for at genskabe den kontakt og tryghed vi har behov for eller ved, at vi trækker os væk fra den anden. Begge dele vil vække reaktioner fra den anden. Mange par vil derfor genkende at havne i den samme type af konflikt gang på gang, hvor de hver især indtager en foretrukket position. Her er eksempler på typiske konfliktmønstre.
Uanset hvilke konfliktmønstre der er i spil, er det mønsteret der er modstanderen i et parforhold og ikke den anden. Vores iboende stærke behov for tryghed, kan gøre det meget svært selv dels at få øje på mønsteret og bryde ud af det, eller måske at skulle afslutte et forhold eller relation, der ikke er sund at være i. Parterapien kan her være en hjælp.
Uanset hvilke konfliktmønstre der er spil, er det mønsteret der er modstanderen i et parforhold og ikke den anden.
Kan man ændre et mønster?
Ja, det kan man, men det er ingen let manøvre, at ændre på dét, der grundlæggende har været måden, at søge sikkerhed og tryghed på. Vi har gode grunde til, at reagere som vi gør og trods at det kan volde besvær, konflikter og fratage mange muligheder gennem livet, står behovet for tryghed altid forrest. Derfor tager det tid.
Psykoterapi og parterapi er et fortroligt rum til at arbejde med dynamikker og mønstre, der volder problemer, undersøge og forstå, hvad de kommer af og hvad der kan være medvirkende til, at de vedligeholdes. Terapien skaber nye erfaringer med at udtrykke tanker og følelser i trygge omgivelser og vil med vedholdenhed over tid, gøre det muligt at tilegne et mere trygt og balanceret mønster.